Lisbeths Rum

Lisbeths Rum

Velkommen til Lisbeths Rum​

Velkommen til Lisbeths Rum og mit holistiske univers. Her inviterer jeg dig til at møde dig selv på et dybere plan. Jeg håber, du har lyst til at se videoen, hvor jeg fortæller hvad Lisbeths Rum er, og hvad jeg kan tilbyde dig.

Mød Lisbeth

Min intention er at støtte dig i at skabe den forandring du ønsker i livet. Måske står du med en konkret udfordring, eller har et ønske om, at leve et liv i mere balance. Jeg guider dig i at mærke kroppen, give slip og komme hjem til dig selv. 
 

Min egen vej mod et liv i balance og det indre arbejde startede for 20 år siden. Jeg boede i London og havde en fin karriere som sales director i hotelbranchen, da jeg besluttede at tage en coach-uddannelse. Det blev begyndelsen på så meget af det jeg gør, og den jeg er, i dag.

I 2006 begyndte jeg at arbejde med klienter, og selvsamme år rejste jeg til Indien, for første gang. I 2010 stiftede jeg non-profitorganisationen LittleBigHelp, der støtter udsatte børn og kvinder, i Kolkata. Også her har det bærende arbejde været centreret omkring forandring, omsorg og kærlighed.

Jeg har fortsat det indre arbejde og ladet mig selv følge de stier, der har ledt til et liv med mere autenticitet, balance og nærvær.

Hvis du føler dig klar til at tage springet – eller måske blot det forsigtige første skridt – kan jeg støtte og guide dig.

Jeg tilbyder holistiske terapi-sessions, workshops og retreats. Holistiske terapi-sessions foregår online eller i Lisbeths Rum, i København. Med udsigt til byens tårne, i Kronprinsensgade, finder vi sammen ud af, hvad du har brug for. Workshops og retreats afholdes i København og forskellige skønne og nærende steder i Danmark. 

 
Læs mere om min historie i presseartikler her

Egen personlige udvikling

Jeg prioriterer min egen personlige udvikling højt. Jeg kan ikke støtte andre, hvis ikke jeg også selv går vejen. Jeg tager løbende kurser og assisterer andres arbejde. Nogle kilder til min egen personlige udvikling er:

  • The Essence Training, 31 dage, Osho Risk, Danmark, 2022
  • Osho Therapy Training, 2 år, Osho Risk, Danmark 2021
  • Yin Yoga, level 1, ved Trine Hedegaard, 2021
  • Assistent ved Body Energy Training, Osho Risk, Danmark, 2021
  • A.F.H. – The Osho Freedom Process, 11 dageOsho Ashram, Indien 2020
  • Silent retreat med Adyashanti, 10 dage, Holland, 2012
  • Osho Meditation In-Depth & Facilitating, 3 dage, Osho Ashram, Indien 2012
  • “The School for The Work”, 10 dage med Byron Katie, LA, 2011
  • Primal Rebirth ved Bela Dubbelman, Osho Ashram, Indien, 2010. Siden har jeg arrangeret tre primals i Danmark og assisteret i Indien og Holland
  • Uddannet som Hatha Yogalærer (500 timer) ved Agama Yoga, 2010
  • Reiki Healing, level 1 og 2, ved Rittu Sood, Indien, 2007
  • Osho Mystic Rose – Meditative Therapy Course, 21 dage, Osho Ashram, Indien, 2007
  • Life Coach fra Co-Active Training Institute i London, 2004-2005

Udmærkelser

  • “Lifetime Achievement Award Global” & “Woman of the Year Global”, She Inspires Awards UK, 2022 
  • ”100 danske kvinder, der inspirerer og tør” – Femina, 2016
  • “Årets Heltinde” af Ugebladet SØNDAG, 2015 
  • “Årets Helt” af TrygFonden, for mit arbejde med indiske gadebørn, 2012

Hvad svarer du, når livet kalder?

I 2016 udgav Kristeligt Dagblad min beretning om en personlig rejse, fra en lovende karriere i hotelbranchen, til at starte udviklingsorganisationen LittleBigHelp i Indien. Bogen er udover en personlig beretning også en inspiration til, hvordan du selv kan vove dig ud af hverdagens vaner og forfølge dine drømme. Bogen hedder: “Hvad svarer du, når livet kalder?” og kan købes her.

bogforside

Hjertelighedsbrev

Jeg tror ikke verden har brug for flere nyheder eller nyhedsbreve. Men jeg tror på, at vi har brug for mere selvkærlighed og hjertelighed. Her kan du skrive dig op til mit hjertelighedsbrev, hvis du vil modtage tips og guides til at invitere mere selvomsorg og hjertelighed ind i dit liv.

Hvor skal jeg sende brevet til?

Anbefalinger