Individuel terapi & parterapi

I terapien arbejder vi med det, der lever i dig – i din krop, dine følelser og dine relationer.

Du får støtte til at forstå dine mønstre og begynde at slippe det, der ikke længere tjener dig.
Også det, der har rødder i din barndom.

Terapi i Lisbeths Rum

Min tilgang til terapi er både jordnær og intuitiv, hvor jeg støtter dig i at genfinde forbindelsen til dig selv – i samspillet mellem krop, følelser og tanker.

Kig dig selv i spejlet et øjeblik. Læg mærke til, hvor lille hovedet er i forhold til resten af din krop – og alligevel er det her, de fleste af vores bekymringer får lov til at fylde.

Når livet går stærkt, glemmer vi ofte at lytte til kroppen.
Over tid kan det, vi ikke får mærket eller givet plads, sætte sig som indre uro, stress eller udmattelse.

I terapien arbejder vi med både samtale, meditation og åndedræt, så kroppen også får en stemme. Samtidig åbner vi nænsomt op for det, du bærer med dig – også det, der har rødder i din barndom.

Når krop, følelser og tanker igen begynder at hænge sammen, kan der opstå mere ro, klarhed og en dybere kontakt til dig selv.

Book en terapi-session hos Lisbeths Rum – et roligt rum med plads til nærvær, ærlighed og det, der fylder i dig

Min tilgang

Min tilgang er formet af både livserfaring og mange års arbejde med mennesker.

Jeg arbejder enkelt og nærværende – med det, der er, og det, du bærer med dig. Også det, der har rødder i din barndom, og som stadig lever i dig og påvirker den måde, du lever i verden på. Ofte uden at du selv er bevidst om det.

Når vi begynder at møde det, kan noget løsne sig.
Gamle mønstre mister deres greb, og du får mulighed for at stå friere i dig selv.

Herfra kan du bedre mærke, hvad der er sandt for dig – og begynde at leve mere ærligt.

Hvem er terapien for?

Terapi er for dig, der ønsker bedre forståelse af dig selv, mere ro og stærke relationer.

Individuel terapi

Til dig der:

– Føler dig overvældet eller lukket ned i dine følelser
– Har tankemylder eller indre uro
– Oplever stress eller er tæt på at brænde ud
– Bærer på noget, der har rødder i din barndom
– Har svært ved at mærke, hvad du egentlig har brug for

Parterapi

Til jer der:

– Har svært ved at nå hinanden i kommunikationen
– Oplever gentagne konflikter
– Længes efter mere nærhed og forståelse
– Står i en svær periode eller krise
– Ønsker at forstå hinandens mønstre og reaktioner bedre

Terapi hos Lisbeths Rum med fokus på nærvær, ro og personlig udvikling

Det kan du forvente

En terapi-session giver dig et rum til at mærke dig selv og det, der lever i dig.

Du vil bl.a. kunne opleve:

– Mere ro og mindre indre uro
– At svære følelser bliver lettere at være i
– Klarhed i det, der før føltes uklart
– En stærkere forbindelse til dig selv

Anbefalinger

I Lisbeths hænder smelter bekymringer og hverdagtanker bort - og istedet kommer der ro, forløsning og nærvær. Glæden og det dybe åndedrag vender tilbage. Den omsorg Lisbeth giver, er en gave af de sjældne. En gave, som man gerne og glad skal give sig selv.
Caroline
Min mand og jeg har været i forløb hos Lisbeth, grundet vi havde en hård periode med stress og andre vilkår, og var ved at blive skilt. I den tid vi kom hos Lisbeth, gav hun os mange håndterbare redskaber for bedre at kunne kommunikere med hinanden. Hun udviste stor varme, var upartisk og lyttede til alt vi sagde. Havde det ikke været for Lisbeth, havde vi ikke været sammen i dag. Vi kan på det varmeste anbefale Lisbeth og håber, at andre par kan få fornøjelsen af hendes varme og kærlige væsen.
Par
Jeg har virkelig fået åbnet nogle døre til fortiden og til mig selv. Det har været så vanvittig en rejse for mig at være i forløb hos dig, og noget af det bedste, der er sket for mig og min familie. Jeg er blevet meget mere rolig og reflekterende og du har sørget for, at jeg selv kan se, at verden ikke er imod mig, men med mig. Jeg havde aldrig turdet forestille mig, at der skulle rodes så dybt i mig, og at jeg gik med så mange ting, som tyngede mit liv og min hverdag. Jeg er så taknemmelig for at jeg nu kan være mig og gribe livet og de ting jeg møder, meget mere positivt an. Det er en kæmpe gave.
René

Tag det første skridt

Du er velkommen til at skrive, hvis du ønsker at booke en tid eller blot mærke efter, om det er det rigtige for dig.

Jeg svarer typisk indenfor 24 timer