
Efterårsretreat i stilhed på Samsø med dynamiske meditationer og blid yoga

Med vinteren på trapperne inviterer det sene efterår os til, at vi trækker os tilbage, læner os ind i de mørkere og koldere tider og giver plads til refleksion og egenomsorg.![]()
Vi har skabt et retreat i stilhed med alt, hvad du behøver til nogle fredfyldte dage med masser af ro og fornyet energi gennem yoga og aktive meditationer. Maden er vegetarisk og med gode samske råvarer, alt sammen tilberedt med omhu og kærlighed.
Det er ikke nødvendigt, at du har erfaring med meditation, yoga eller stilhed. Alle kan deltage, du skal blot møde op med et åbent sind.
Der vil være Osho Dynamic Meditation om morgenen og Osho Kundalini Meditation om eftermiddagen samt blid yoga en gang om dagen i to timer.
Ligeledes vil du blive introduceret til meditationsteknikker, du efterfølgende kan bruge til at hjælpe dig i en travl hverdag.
Fredag aften vil der være en smuk kakaoceremoni.🤎
Retreatet er både for krop og sjæl, hvor alle niveauer er velkomne.
Det kræver hverken, at du er særlig smidig eller stærk.
Hele retreatet vil foregå i stilhed blandt deltagerne, en praksis, der gennem årtusinder er blevet brugt som en metode til at lære sig selv at kende og finde indre ro.
Dato
Programmet starter torsdag. d. 19. nov. kl.11.30, med ankomst fra kl.10.30, og slutter søndag d. 22. nov. kl.12.30.
Priser
Alle priser er pr. person og inklusive moms.
Prisen omfatter undervisning, forplejning, overnatning, sengetøj og håndklæder.
Transport til og fra Samsø er ikke inkluderet.
Enkeltværelse med badeværelse på gangen: 7.900 kr.
Dobbeltværelse med eget badeværelse: 7.600 kr.
Dobbeltværelse med badeværelse på gangen: 6.900 kr.
Tripleværelse med badeværelse på gangen: 6.400 kr.
Der er plads til 14 deltagere i alt.
Tilmelding & betaling
Du tilmelder dig retreatet ved at sende en mail til Lisbeth på hello@lisbethsrum.dk.🍂
Program
Der tages forbehold for mindre ændringer i programmet undervejs.
🙏🏼Torsdag den 19. november
11.30 Velkomstceremoni med meditation
13.15 Frokost
15.00 Blid yogasession
16.30 Te og snacks
17.30 Osho Kundalini Meditation
19.00 Middag
20.30 Aftensession
🙏🏼Fredag den 20. november
07.30 Osho Dynamic Meditation
09.00 Morgenmad
11.00 Blid yogasession
13.00 Frokost
14.45 Te og snacks
15.30 Osho Kundalini Meditation
18.30 Middag
20.00 Kakaoceremoni
🙏🏼Lørdag den 21. november
07.30 Osho Dynamic Meditation
09.00 Morgenmad
11.00 Blid yogasession
13.00 Frokost
14.45 Te og snacks
15.30 Osho Kundalini Meditation
18.30 Middag
20.30 Aftensession
🙏🏼Søndag den 22. november
07.00 Osho Dynamic Meditation
08.30 Morgenmad
10.00 Afslutningsceremoni
11.45 Frokost
12.30 Vi takker af
Vi glæder os til at skabe nogle smukke og meningsfyldte dage med plads til ro, fordybelse og nærvær med dig selv.🧘🏼
Kærlige hilsner
Lærke og Lisbeth
