Lisbeths Rum

Lisbeths Rum

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

HARMONY RESTORED – en musikalsk rejse og et sanseligt lydbad

april 12 @ 18:00 - 20:00

kr.400

Du inviteres til en smuk og dyb musik-oplevelse i Lisbeths Rum hvor 3 fantastiske musikere der kalder sig “HARMONY RESTORED” forkæler os med en helt særlig musikalsk rejse der afsluttes med et “Et sanseligt lydbad”

Klaver: Carsten Kær spiller poesi i tangenterne
Percussion: Ayi Solomon, ER Rytmen
Vokal: Hanne Skov synger sange du kan mærke

Med sensitivitet og rå nerve tager HARMONY RESTORED os med på en musikalsk rejse fra fordybende toner til funky stuff.

De giver jazzen world-feeling, spiller egne sange / kompositioner og sætter fra land, med ustoppelig kærlighed til musikken, der bevæger sig hvorhen den vil.

Særligt ved denne aften er, at koncerten afsluttes med et “Sensorium Bath”. Et sanseligt lydbad med blide toner fra tibetanske syngeskåle og en vidunderlige sangstemme.

Efter koncerten serveres en kop te og lidt snacks på den hyggelige 1. sal i “Lisbeths Rum”.

Praktisk:

Fredag d. 12. april kl. 18.00-20.00, afholdes i Lisbeths Rum i København. Adresse: Kronprinsensgade 1, 3. sal, 1114 København K. Dørene åbnes kl. 17.30.

Billetter:

Til denne intime koncertoplevelse er prisen 400 kr. inkl te og snacks og 700 kr., hvis du melder 2 personer til sammen. Der er et begrænset antal billetter.

Du kan købe billet ved at sende en e-mail til Lisbeth Johansen på hello@lisbethsrum.dk.

Om Hanne, Carsten og Ayi Solomon:

🔸 Sangerinde, Hanne Skov spiller stemningsfulde koncerter og bl.a. happenings ved kunstudstillinger, med medrivende sceniske elementer. Hannes sang illuminerer mod, sårbarhed og nærvær, der tager dig med til dit hjerte. Nyt fra Hanne er hendes samarbejde med Rishabh Dhar og Mahesh Vinayakram fra Indien. https://www.hanneskov.dk/

🔸 Pianist, Carsten Kær Nielsen har en unik stemme på jazz- og verdensmusik scenen inklusiv salsa og brasiliansk musik. Carsten er en betagende solist, improvisator, komponist og ankermand i STREJF, Carsten Kær Trio, Shadow Government etc. Han modtog prisen som “Årets nordjyske jazznavn” i 2021. https://carstenkaer.dk

🔸 Percussionist, Ayi Solomon er ildsjælen over ildsjæle i World Music i Danmark. Han turnerer verden rundt, med adskillige bands, bl.a New jungle Orchestra. Ayi Solomon beriger os med hilsner fra Ghanas hjerteslag. Uanset hvor han kommer, er han en yndet kulturel brobygger. https://ayisolomon.dk/

Se videoklip på HARMONY RESTORED´s
FB side: https://www.facebook.com/Koncertoplevelser
Youtube: fx: https://www.youtube.com/watch?v=VnT2kSbs6qE

Sted

Lisbeths Rum
Kronprinsensgade 1, 3. sal
København K, 1114 Danmark
+ Google Maps
Phone
+45 24 85 58 58
Se Sted hjemmeside