Lisbeths Rum

Lisbeths Rum

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Klangmassage – med gong & syngeskåle

juni 20 @ 08:00 - 17:00

kr.950

1:1 klangmassage med gong og syngeskåle 🌻

I maj og juni er vi så heldige igen at kunne byde ind til klangmassage med Signe.

Signe inviterer dig til en halvanden times privat session med lyd og vibrationer af tibetanske syngeskåle og klangskåle. Skålene placeres på din krop og tæt ved din krop, som giver en dyb og afspændende indvendig massage.

Klangmassage er en særlig effektiv metode til afbalancering og harmonisering, da vibrationerne igangsætter blide svingninger i vores celler. Klangenes masserende vibrationer sender beroligende lydbølger gennem kroppen og genopretter dens naturlige balance. Signe skaber et rum, hvor du kan mærke dig selv, slippe dine tanker og give dig hen til dyb meditation, mens frekvenserne hjælper dig skånsomt på vej. Du skal blot lægge dig godt til rette.

Under og efter et lydbad kan du for eksempel opleve:

🌻 Dyb afslapning

Kombinationen af åndedrætarbejde og de beroligende lyde og vibrationer skaber en afslappende tilstand, hvor kroppen og sindet kan koble fra. Du inviteres til at ligge i shavasana – en restorativ yoga stilling – der opfordrer kroppen til hvile og restitution.

🌻 Stress-reduktion

Lydene og vibrationerne hjælper automatisk hjernen til at fokusere på noget andet end tanker. Dette kan hjælpe med at reducere stress-symptomer og lede til bedre søvn og koncentration.

🌻 Helbredende effekt

Lydenes frekvenser skaber vibrationer, der kan stimulere cellerne i kroppen og derved skabe en helbredende effekt i nervesystemet, muskler, led og sener.

Praktisk info:

En klangmassage varer 90 minutter fra start til slut og kan bookes på følgende datoer:

– Torsdag d. 30. maj (Der er tider igennem dagen)
– Torsdag d. 20. juni (Der er tider igennem dagen)
– Fredag d. 21. juni (Der er tider igennem dagen)

Sessionen foregår i Lisbeths Rum på Kronprinsensgade 1, 3. sal, 1114 København K.

Afslappet tøj og sokker anbefales, da kropstemperaturen hurtigt kan falde. Du kommer til at ligge på en blød madras, og der er øjenpuder, pøller og tæpper til rådighed, så du behøver ikke at medbringe noget selv.

Tilmelding:

Prisen for en klangmassage er 950 kr. for én person og 1.700 kr. for to, så tag en du har kær med, der også trænger til lidt selvomsorg.

Du kan booke en tid ved at skrive en besked til Signe på email signe.j.sorensen@gmail.com.

Om Signe:

Signe inviterer mennesker til at hvile og skabe balance i dem selv gennem lyd. Hun laver lydbade for grupper og private og bruger håndlavede Himalaya klangskåle, gonger og klokker, som er udvalgt og medbragt fra Nepal.

Signe’s praksis er baseret på at ære de traditionelle metoder for lydhealing gennem Nāda Yoga. Denne form for yoga søger at bygge bro mellem verdens eksterne lyde og vores indre lyde.

Hun opdagede selv lydbadenes dybe og langvarige påvirkning på egen krop og sind, mens hun arbejdede i London. Nysgerrigheden ledte hende til Nepal for at studere lydhealing under Anup Panthi, hvis familie har brugt klangskåle og gonger gennem generationer.

Signe glæder sig til at dele lydene, vibrationerne og stilheden, der tilsammen giver dyb afspænding og ro i kroppen.

Bemærk at lydbade ikke anbefales til mennesker der er under 15 år gamle, er blevet opereret inden for de sidste 3 måneder, eller er i første trimester af graviditet. Eller har en pacemaker.

Er du i tvivl eller har andre spørgsmål kan du skrive til Signe på email: signe.j.sorensen@gmail.com.

Jeg glæder mig til at nære dine celler og byde dig velkommen i Lisbeths Rum.

Kærlige hilsner
Signe 💛

Detaljer

Dato:
juni 20
Tidspunkt:
08:00 - 17:00
Series:
Pris:
kr.950
Begivenhed Kategorier:
,
Hjemmeside:
https://www.facebook.com/events/3275401666087196/3275401669420529?active_tab=about

Arrangør

Lisbeths Rum
Phone
+4524855858
Email
hello@lisbethsrum.dk
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Lisbeths Rum
Kronprinsensgade 1, 3. sal
København K, 1114 Danmark
+ Google Maps
Phone
+45 24 85 58 58
Se Sted hjemmeside