Jeg mediterede i weekenden, og følelsen af en workshop ved navn “Tid til dig” opstod.
I en travl og hektisk hverdag kan det være udfordrende at finde tid til selvomsorg. Jeg hører ofte mennesker udtrykke den samme udfordring – at prioritere sig selv som en daglig praksis, og det vil jeg så gerne støtte mennesker i.
Det er mit inderlige ønske at skabe et rum, hvor du kan dykke ned i dit indre univers, finde ro og genoprette forbindelsen til dig selv. “Tid til dig”. ♡
Jeg vil guide dig igennem forskellige meditationer og åndedrætsøvelser, blid yoga og refleksionsøvelser.
Flow:
13.00-14.45: Blid yoga, meditation og åndedrætsøvelser
14.45-15.15: Te-pause med refleksionsøvelser
15.15-16.00: Afslapning med dufte og lyde
Praktisk info:
Søndag d. 24. marts kl. 13.00-16.00, afholdes af Lisbeth Johansen i Lisbeths Rum i København.
Adresse: Kronprinsensgade 1, 3. sal, 1114 København K.
Yogamåtter, meditationspuder, øjenpuder, pøller og tæpper er til rådighed, så du behøver ikke at medbringe noget selv.
Vores workshops er små hold, hvor der maksimalt er plads til 8 personer. Dette sikrer en intim og nærværende oplevelse for alle deltagerne.
Workshoppen foregår i stilhed blandt deltagerne for at åbne op for en dybere ro og nærvær med dig selv. ♡
Prisen er 550 kr. incl te og snacks. Du kan tilmelde dig ved at sende en e-mail til Lisbeth på hello@lisbethsrum.dk.
Jeg glæder mig til at holde space for ro og næring til dig.
NAMASTE og kærlige hilsner.
Lisbeth